Resiliens & restitution

Resiliens er et af tidens meget brugte ord, når man fx skal nævne ønskede egenskaber hos nye medarbejdere. Resiliens kommer fra latin, “resilientia” og betyder “elasticitet, evne til at bøje af”. Det er altså også et dansk ord, men det skal på nydansk helst skrives og udtales på engelsk: “resilience”. Resiliens bruges synonymt for robusthed, modstandskraft, tilpasningsvillighed og omstillingsparathed mv. De egenskaber har ikke nødvendigvis noget med resiliens at gøre. Noget tyder på at begrebet ikke alene er meget brugt, men også misbrugt og misforstået.

Lad os tage udgangspunkt i det engelske begreb resilience, og definitionen deraf:

• 1: the capability of a strained body to recover its size and shape after deformation caused especially by compressive stress.
  Evnen til efter en belastning at genvinde sin oprindelige form, fx en bolds evne til at genvinde sin runde form efter at være blevet kastet mod en mur.
• 2: the ability to recover from or adjust easily to misfortune or change.
  Evnen til at komme sig over eller tilpasse sig en ulykke eller forandring.

Det betyder altså ikke, at man skal udholde noget, men at man skal være i situationen og enten finde tilbage til udgangspunktet (1) eller tilpasse sig nye vilkår (2).

Resiliens er en medfødt evne, som man kan udvikle og styrke. Man skal også passe og pleje sin resiliens, hvis man ikke skal miste den. Det er som med alle andre evner eller “muskler”: de skal bruges, men ikke overanstrenges. Hvis man har brugt dem meget i en periode, skal der sættes tid af til restitution. Det gælder også for resiliens.

Restitution

Resiliens (robusthed) handler derfor ikke om, hvor længe du kan blive ved, eller hvor meget du kan holde til. Det handler derimod om, hvorvidt du får restitueret nok i mellem de perioder, hvor du trækker på din resiliens. Det er nøglebudskabet i denne artikel fra Harvard Business. I det lys er robusthed ikke en personlig egenskab, men en effekt.

Det er interessant, for det flytter fokus fra om en person er robust eller ej, til om arbejdstiden tilrettelægges på en måde som skaber forudsætninger for robusthed.

Artiklen refererer til flere undersøgelser, der peger på, at manglende hvile (restitution) i snit koster 11 arbejdsdage pr. person pr. år i tabt produktivitet. Det er ca. 7% – som ikke er sygedage, blot lavere produktivitet – oveni regulært fravær. Med det perspektiv bør man interessere sig mindst lige så meget for, om medarbejderne får restitueret nok, som for hvorvidt de får produceret nok.

Restitution både på arbejdet og i fritiden

Bare fordi vi ikke er på arbejde, betyder det ikke, at vi restituerer. Arbejdsdagen ender måske nok sidst på eftermiddagen, men selvom vi gå hjem, er vi ofte fortsat på arbejde.

Vi taler om vores arbejde over aftensmaden, tænker på vores arbejde om aftenen, tjekker lige noget på telefon eller pc, og ligger vågen om natten og spekulerer på det, vi ikke nåede i dag, eller det vi skal nå i morgen.

Restitution er ikke kun noget, som sker udenfor arbejdstiden, i weekender og i ferier. Det sker også, når krop og hjerne får regelmæssige afbræk fra en koncentreret arbejdsindsats i løbet af dagen.

Det sker, når man giver hjernen fri, fx i frokostpausen. Når man henter en kop kaffe. Når man snakker med en kollega på gangen eller går en kort tur for at få lidt frisk luft. Det sker, når man taler med hinanden om alt andet end arbejde. Når man er optaget af noget andet end sit arbejde. Når man undlader at tjekke mails og telefoner om aftenen.

Resiliens misforstås

Vi har en fejlagtig opfattelse af, hvad det vil sige at være robust (resilient). Vi tager ofte en “sejheds-tilgang” til det at være robust. Vi forestiller os en soldat der kæmper sig gennem mudderet, en bokser der går en runde mere, eller en fodboldspiller der rejser sig op fra grønsværen til endnu et angreb. Vi tror på, at jo længere vi gør det, desto sejere er vi, og dermed bliver vi mere succesfulde. Det er bare videnskabeligt forkert.

Resiliens og restitution går hånd i hånd. Manglen på restitution – fx søvnløshed pga. tankemylder – forhindrer os i at være robuste og succesfulde. Forskningen har fundet en direkte sammenhæng mellem manglende restitution og øget risiko for ulykker, skade, helbredsproblemer og brud på sikkerheden. Manglende restitution koster i tabt produktivitet. Hvis man ikke er udhvilet, begår man flere fejl, forårsager måske ulykker, og træffer ukloge valg mht. kost og motion.

Hvis du forsøger at opbygge resiliens på arbejdet, har du brug for nogle passende interne og eksterne restitutionsperioder. Intern restitution sker i de perioder i løbet af arbejdsdagen, hvor vi holder korte – planlagte eller ikke-planlagte – pauser. Når vi flytter opmærksomhed eller skifter til andre arbejdsopgaver, fordi de mentale eller fysiske ressourcer er opbrugt eller udtømt. Ekstern restitution finder sted uden for arbejdet – i fritiden, i weekender og i ferier.

Fundamentet lægges tidligt

Misforståelserne omkring resiliens (robusthed) opstår allerede i en tidlig alder. Vi roser skoleeleven for at at lave lektier hele natte, eller gymnasieeleven for at arbejde hele natten på sit studieretningsprojekt. Det er helt forfejlet. Et robust barn er et veludhvilet barn.

Når en træt og udmattet elev tager i skole, risikerer hun at komme til skade i trafikken. Hun klarer sig ikke særligt godt i timerne, har lavere selvkontrol og svingende humør. Overanstrengelse og udmattelse er det modsatte af robusthed. Og de dårlige vaner fra ungdommen forstærkes, når man bliver en del af arbejdsstyrken.

I bogen The Sleep Revolution skriver Arianna Huffington: ”Vi ofrer søvn i produktivitetens navn, men ironisk nok medfører vores tab af søvn, på trods af de ekstra timer, vi bruger på arbejdet, op til 11 dages tabt produktivitet pr. arbejder.”

Ligevægt er velvære

For at finde nøglen til at forstå resiliens og restitution, må vi vende os mod den menneskelige biologi. Homeostase er et biologisk begreb, der beskriver hjernens evne til kontinuerligt at genoprette og opretholde velvære. Begrebet blev opfundet af Hjerneforsker Brent Furl, Texas A&M University. Han brugte udtrykket homeostatisk værdi til at beskrive den værdi, som visse handlinger har for at skabe ligevægt og dermed velvære i kroppen. Når kroppen er ude af balance på grund af overanstrengelse, spilder vi mentale og fysiske ressourcer på at forsøge at vende tilbage til en ligevægtstilstand, før vi kan komme videre.

Så hvordan kommer vi os og genopbygger vores robusthed? De fleste mennesker antager, at hvis man holder op med at gøre noget – besvare e-mails eller skrive en rapport – vil din hjerne naturligt restituere sig, så du har fornyet energi, når du genoptager opgaven igen senere på dagen eller næste morgen.

Alle har sikkert haft perioder, hvor man ligger i sengen i timevis, ude af stand til at falde i søvn, fordi hjernen tænker på arbejde. Hvis man ligger i sengen i otte timer, har man måske nok hvilet sig, men man er stadig udmattet dagen efter. Det er fordi hvile og restitution ikke er det samme.

En voksende gruppe medarbejdere lider i øvrigt af en slags arbejdsnarkomani (“workaholisme”). Man er drevet af en ukontrollerbar trang til at arbejde og investere så meget tid og kræfter på at arbejde, at det forringer andre vigtige livsområder. Man tænker konstant på arbejdet, men lider paradoksalt nok ofte af manglende arbejdsglæde. De har virkelig brug for hjælp – og restitution.

Start med at stoppe – en strategi

Hvis du ligger i din seng og bliver ophidset over kommentarer på din telefon eller stresser over alle mulige gøremål – hjemme eller på arbejde – holder din hjerne ikke fri. Hjernen har lige så meget brug for hvile som kroppen. Hvis du virkelig vil opbygge resiliens, kan du starte med at stoppe. Giv dig selv styrke ved konsekvent at skabe interne og eksterne restitutionsperioder.

Amy Blankson beskriver i sin bog The Future of Happiness, hvordan man kan anvende “strategier til at stoppe” i løbet af dagen ved at udnytte teknologien til at få kontrol over arbejdstiden. Hun foreslår fx, at du finder ud af, hvor mange gange du tjekker din telefon hver dag. Den gennemsnitlige person ser på sin telefon 150 gange om dagen. Hvis det hver gang tog 1 minut (hvilket er virkelig optimistisk), ville det udgøre 2,5 timer hver dag. Det er mange afbrydelser hver dag.

Konkrete strategier hjælper med at stoppe

• Brug en app (fx Instant eller Moment) for at finde ud af, hvor mange gange du tjekker din telefon hver dag
• Brug apps (fx Offtime eller Unplugged) – eller indbyggede funktioner i browser/styresystem – til at oprette perioder med “vil ikke forstyrres”, så du får fokuseret arbejdstid til vigtige opgaver eller udgår at blive forstyrret uden for arbejdstid
• Holde pause for hver 1½ time – din hjerne og dine øjne har brug for tid væk fra skærmen
• Lad være med at spise frokost ved dit skrivebord, men gå i stedet udenfor, evt. sammen med dine venner/kolleger – men uden at tale om arbejde – ellers er det bedre at gå alene
• Hold dine ferier og fridage, hvilket ikke kun giver dig restitutionsperioder, men også øger din produktivitet og dermed sandsynligheden for forfremmelse

Transporttid som restitutionstid

Mange bruger deres transporttid som ekstra arbejdstid, for liiige at nå de sidste telefonsamtaler eller læse de sidste papirer. Men det er for de fleste hverken særligt effektivt eller produktivt, når man skal kæmpe mod træthed, dårlige internetforbindelser, dårlige siddestillinger, begrænset plads oma. I stedet kan man lade transporttiden være en arbejdsfri zone, og dermed ekstra tid til restitution. Afhængig af transportmiddel kan man slappe af, meditere, sove, se film, skrive dagbog, læse bøger eller lytte til musik eller underholdende podcasts.

Der er selvfølgelig forskel på om man rejser langt eller kort, om man kører selv eller er med offentlige transport, men uanset transportform og -tid kan man beslutte, at man ikke vil arbejde. Selv en kort tur i bus eller bil kan bruges til at lytte til musik eller podcast. Således kan man være mere restitueret, når man kommer frem i stedet for at være totalt drænet for energi.