Frihed og økonomisk uafhængighed

Reel frihed forudsætter at der er ro på økonomien. Derfor er det vigtigt, at du får styr på økonomien først. Hvis du ikke ved, om du kan betale næste husleje, medicinregning eller værkstedsregning, så er der jo ingen luft – hverken bogstaveligt eller metaforisk – til at begynde at skabe mere frihed.

I det følgende kommer nogle gode råd. Ingen kan gøre det hele, men alle kan gøre noget. Først og fremmest skal du beslutte at tage magten over din økonomi tilbage. Så får du også din frihed.

Regel #1: Undgå gæld

Helt kort: lad være med at låne penge. Bare la’ vær’! Hvis du er nødt til at låne til forbrug, så har du simpelthen ikke råd. Hvis du ikke kan betale, hvad det koster her og nu, kommer du til at betale endnu mere, hvis du låner.

Det er muligt, at det ikke ser sådan ud, men forbrugslån, kreditaftaler, kviklån og kassekreditter gør dig fattigere. Ingen låner dig penge gratis. Firmaer, låneinstitutter og banker gør hvad de kan for at skjule eller sløre fakta — for det er jo sådan de tjener deres penge.

Renter og gebyrer er simpelthen de ærgerligste penge at betale. Få evt. hjælp af en regnskabskyndig til at se dine aftaler efter. Har du meget gæld, har du ingen frihed.

Regel #2: Afdrag eksisterende gæld

Har du gæld allerede (ud over evt. realkredit), så skal den betales ud hurtigst muligt. Har du flere lån, skal du betale den med de højeste renter og gebyrer først. Uanset hvad din aftale går ud på, så kan du næsten altid få lov til at afdrage mere og hurtigere. Jo længere tid lånet løber, desto flere renter og gebyrer kommer du til at betale.

Hvis din gæld er løbet løbsk, så er udvejen ikke at ignorere rudekuverter og breve i eBoks. Du bliver nødt til at reagere. Få lavet et afdragsordning. Gæld — og især misligholdt gæld — kommer til at stå i vejen for dine fremtidsdrømme.

Der findes flere organisationer, der tilbyder gældsrådgivning – fx Forbrugerrådet, Dansk Folkehjælp, eller Ældresagen De kan hjælpe dig med at få overblik og klæde dig på til samtalerne med dine kreditorer. De kan også rådgive dig om evt. mulig gældssanering.

Hvis du vil have frihed og økonomisk uafhængighed, skal du af med din gæld.

Regel #3: Spar op

Vejen til at undgå gæld, er at skabe sig en økonomisk buffer. Nogle penge der kan bruges til uventede udgifter. Så selvom pengene er små, og du er ved at afdrage din gæld, så sørg også for at spare lidt op. Altid. Bare 50-100-200 kr. om måneden. Alting tæller, og mange bække små…

Når du så er færdig med at afdrage din gæld, så kan du øge opsparingen frem for forbruget. Tro mig, en dag vil du være taknemmelig for at du gjorde det. En dag kan du være gældfri og have opsparing. Men du skal selv ville det.

Start gerne i det små – 100 eller 500 kr. om måneden – bare du starter. Du kan fx også se på din saldoen på bankkontoen inden lønnen går ind, og så overføre det beløb til opsparingskontoen. Efterhånden kan der gå helt sport i at se saldoen på opsparingskontoen vokse.

Regel #4: Reducer de usynlige udgifter

Vi har alle sammen faste udgifter, som trækkes automatisk via Betalingsservice eller lignende. Det er nemt og bekvemt. Det er virkelig godt, når det drejer sig om de nødvendige, faste udgifter som husleje, el, vand, varme, telefon, forsikringer etc.

Men det er knap så godt, når det også gælder alle mulige andre udgifter, som er ikke er helt så nødvendige, og som vi måske oven i købet ikke rigtig får glæde af eller måske helt har glemt. Jeg tænker fx på fitnessabonnementer, streamingtjenester, abonnementer og medlemskaber. Det kan godt betale sig at gennemgå alt hvad der trækkes automatisk via betalingsservice, MobilePay, betalingskort osv. Afmeld det du ikke bruger.

Der kan desuden være penge at spare ved at gennem se sine bank- og forsikringsaftaler og måske tjekke priser hos konkurrenterne. Forbrugerrådet tester jævnligt de forskellige banker og forsikringsselskaber.

Og så har jeg slet ikke nævnt evt. indkøbsabonnementer, indkøbsklubber og tilsvarende. Her betaler du typisk et fast månedligt beløb for at kunne købe deres varer med rabat, eller varerne kommer automatisk hver måned.

Det er fint, hvis du rent faktisk sparer mere end du betaler. Det gjorde du måske den første måned, men hvis du ligner alle andre, så gør du det ikke i længden. Men pengene trækkes alligevel.

Hvis du begrænser – eller finde besparelser på – de usynlige udgifter, får du større frihed til at gøre, som du har lyst til.

Regel #5: Tilpas de faste udgifter

Det kan også betale sig at tjekke, om du har fx det rigtige mobilabonnement. De fleste har meget mere dataforbrug inkluderet, end de nogen sinde kommer til at bruge. De fleste af os trækker det meste data over WiFi, og derfor har man reelt ikke ret stort databehov. Jeg har fx lige halveret min egen månedlige udgift til mobil, blot ved at vælge et abonnement med mindre data, men som alligevel så rigeligt dækker, hvad jeg har behov for.

Den samme øvelse kan man fx gøre med sin internetforbindelse. Og hvad med dine tv-pakker? Betaler du for mange flere kanaler, end du egentlig ser? Hvis du alligevel streamer det meste, er det så måske bedre helt at undvære tv-pakker? Og nu vi er ved streaming: Har du flere tjenester end du reelt bruger? Kunne det være en idé at skifte mellem dem hvert halve år frem for at have dem alle sammen hele tiden? Kun du véd det!

En kritisk afvejning af dine behov op mod dit mål om økonomisk uafhængighed, er et vigtigt skridt på vejen mod mere frihed.

Regel #6: Vær bevidst i dit forbrug

Kig i dit klædeskab. Hvor meget af dit tøj bruger du egentlig i hverdagene? Er der noget tøj der stort set aldrig har været brugt, og andet der nærmest bliver slidt op? Mit bud er at mængderne af de forskellige kategorier er nærmest omvendt proportionale: du har rigtig meget tøj, du aldrig bruger, og en begrænset mængde du bruger hele tiden.

Er det mon det samme med dine sko? Og dine tasker? Hvis du kigger i køkkenskabene, tegner der sig måske et lignende mønster? Og hvad med alle de andre ting du køber? Er det sådan at hovedparten af dine penge er investeret i ting, du aldrig bruger? Tænk lige lidt over det. 

Hvad med de ting du køber: fordi det VIL du altså have lov et: Cigaretter, øl/vin/spiritus, kaffe-to-go, kager/slik/snaks, sandwich fra den lækre shop i stedet for madpakke hjemmefra. Fordi du fortjener det, trænger til forkælelse eller ikke engang tænker over det – du kan godt se hvor jeg vil hen?

Hvis man frivilligt eller tvangsmæssigt bruger sine penge på ikke-bevidst forbrug, hvordan skal man så nogensinde få det, man virkelig ønsker sig? For de fleste er rygmarvsreaktionen, at så må man bare arbejde noget mere. Arbejde, arbejde, arbejde. Indtil du beslutter dig for noget andet! Og du skal beslutte at gøre noget andet, hvis du vil have mere frihed.

Regel #7: Begræns det ubevidste forbrug

Du kan sikkert også bliver klogere på dit ubevidste forbrug. De ting du køber automatisk, fx en latte på vej til kontoret eller, chokolade når du alligevel tanker benzin, så er der ikke så meget bevidst forbrug over det, og ikke så meget råderum i din privatøkonomi.

Check dine kontobevægelser et år tilbage, og lav en oversigt over, hvad dine penge går til. Det er en øjenåbner! Jeg tror, du vil blive overrasket over hvad du bruger på kiosk, bager, fastfood, kaffe-to-go, cigaretter, sodavand, slik, “gå i byen” osv. Og hvem har bildt dig ind, at det er nødvendigt at skifte mobilen ud hvert halve år?

Hvis du vil have magten over dit eget liv tilbage, må du prioritere. Der er næsten ingen der kan få alting, selvom det let kan komme til at se sådan ud, hvis man lægger for meget vægt på hvad influencere, sociale medier, reklamer osv. viser. Men de vil i virkeligheden bare have dine penge, vil de — og så har du dem ikke!

Dit liv, dine penge, din frihed, dit valg! Bare husk at alle valg – også “ikke-valg” – har konsekvenser.

De små ting

En af mine bekendte taler altid om “den lille pung” og “den store pung”. Altså de små beløb og de store. Hvis vi vil have hus, bil, ferier, møbler osv. så er det alt sammen ud af den store pung, mens hverdagsforbruget som kaffe, sandwich, cola, slik osv. betales med den lille pung. De to punge er som forbundne kar, hvis man vil have penge i den store pung, må man spare på pengene i den lille.

Her er nogle idéer til, hvordan du let – og næsten uden at mærke det – kan spare på pengene i den lille pung.

• Indkøbsposer: Spar min. 500 kr. om året ved at medbringe en pose eller taske selv.
• Returpant: Husk at aflevere den tomme emballage. Hav evt. også en pose i lommen, og saml dåser og flasker op på din vej
• Tjek din kassebon: Hvordan ved du ellers om du har betalt den rigtige pris? Jeg finder fejl på mine stort set hver uge
• Lav madplan og skriv indkøbsseddel: Køb kun det der står på sedlen, og undgå at købe ind, når du er sulten
• Undgå madspild: Lav kun mad du/I kan lide, lav mindre mængder, eller spis det samme flere dage
• Spar på vandet, varme og el: Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og lad maskinerne kører når strømmen er billigst

Budgettet til aktiviteter for hele familien kan tage pusten fra de fleste, men aktiviteter behøver ikke koste penge.

Det mest værdifulde du kan tilbyde dine børn, din partner eller dine venner er alligevel tid, nærvær og opmærksomhed. Gå eller cykl en tur, leg, spil kort/brætspil, spil bold, gå på legepladsen, i skoven, til stranden. Frisk luft og samtaler løfter humøret.

De store ting

Lad os antage, at der nu er ro på økonomien og hverdagen. Så begynder der måske at være overskud til at se på de større ting. Hvis du gerne vil arbejde mindre og have mere frihed, skal der måske ske nogle mere indgribende ting?

• Kan du finde et arbejde, hvor du tjener mere, så du kan arbejde mindre?
• Kan I nøjes med én bil eller en mindre bolig?
• Kan du finde et arbejde tættere på din bolig, eller omvendt?
• Eller en billigere bolig, længere væk fra byen, så der ikke skal så meget arbejde til at holde hverdagen kørende?

Giv slip på det perfekte, og stop sammenligningen med andre. Det vigtige er hvad DU vil med tilværelsen. Dine drømme.

Friheden til at vælge

Når der er ro på økonomien, forbruget og tiden, bliver det muligt at vælge det vigtige. Det der er vigtigt for dig. Vil du være mere sammen med din familie, rejse jorden rundt, skrive en roman, eller udleve din drøm om at spille musik? Når du ikke længere er tvunget til at arbejde bare for at holde skindet på næsen, så bliver der overskud til at skabe det gode liv.

Det kan sagtens være, at du stadig gerne vil arbejde meget, men nu er det fordi du har lyst, og ikke fordi du skal. Det giver et helt andet perspektiv og en helt anden følelse. Der bliver mange flere muligheder, når der er ro på økonomien.

Kom ud af busken – slut med at lege struds – fat om nældens rod og træk til.
Du kan godt! Faktisk er du den eneste, der kan gøre det!