Husk pauserne. Når man har meget at lave, er det let at komme til at springe dagens naturlige pauser over. Man henter en kop kaffe, men den bliver bare kold, mens man arbejder videre. Man spiser “skuffemad” til frokost med øjnene rettet mod skærmen. Man springer kagepausen med kollegerne over. Alt sammen fordi man lige skal…
Men det er den helt forkerte strategi. Når du har travlt, er pauserne ekstra vigtige. Det giver din hjerne og dit sind mulighed for “at komme sig” mellem alle dine gøremål. Det er lige meget om det er på arbejdet, derhjemme eller til fritidsaktiviteter: Husk pauserne!
Hvis du hører til dem, der bilder sig selv ind, at du er god til at “multitaske” – for det gør du hele tiden – så har du brug for ekstra mange pauser.
Multitasking er en myte
Begrebet multitasking opstod dengang man begyndte at lave mikroprocessorer med flere kerner. Hver kerne kan udføre én opgave, og så opleves det som om pc’en multitasker. Mennesket har alene én kerne, én hjerne eller én “opmærksomhed” og kan derfor kun fokusere på én ting ad gangen.
Det er fx derfor, man ikke må sende SMS’er, mens man kører bil. (“Kør bil, når du kører bil!”)
“Multitasking is a myth. In reality, it’s rapidly switching from one task to another, and then back again. And every time you make that switch, you pay a ‘tax’ on both your time and your energy. For that reason, it’s almost always more efficient to monotask: Focus on one thing and move on when you’re done, so you don’t pay unnecessary switching taxes.”
— Dr. Sahar Yousef, Cognitive Neuroscientist, UC Berkeley
På et tidspunkt begyndte man at sige, at kvinder var bedre til at multitaske end mænd. Om det var kvinderne selv, der sagde det, eller om det var mændene, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er/var en udbredt opfattelse. Måske fordi man opfatter mænd som bedre til at fokusere end kvinder, eller kvinder som lettere at distrahere end mænd? Uanset årsag er det kønsstereotyper uden hold i virkeligheden.
Hvis du hopper med på myten om multitasking, narrer du dig selv, og måske I som kolleger eller i andre grupper, narrer hinanden kollektivt, for det er stadig en illusion. Det bliver ikke virkeligt, bare fordi mændene nu også er begyndt at “multitaske”.
Back-tasking – multitasking der passer sig selv
Der er en enkelt form for multitasking, som du i visse tilfælde godt kan slippe af sted med; back-tasking (at lave baggrundsopgaver). Men det er fordi du blot udnytter “ventetid”, fx når du har et brød i ovnen. Bagetiden kan du godt bruge på andre ting, selvom du lige skal holde lidt øje med brødet, så det ikke får for meget.
Det kan også være, du har sat vasketøj over, har tøj i tørretumbleren eller har gang i opvaskemaskinen. Alt sammen opgaver der ikke kræver nogen særlig indsats af dig, imens de forgår. Men når de er færdige, så skal du gøre noget. Enten med det samme (brødet skal ud af ovnen inden det brænder på) eller efter et stykke tid (tøj eller opvask skal på plads). Derfor sætter du måske et minutur eller benytter maskinens indbyggede “akustiske signal”, så du bliver gjort opmærksom, når du skal afbryde det, du ellers er i gang med.
På arbejdspladsen har du måske sat et større printjob eller dataudtræk i gang, hvor du godt kan lave noget andet imens, men ellers er der meget få af denne slags ægte baggrundsopgaver – hvor du “bare” venter, og derfor udnytter ventetiden til noget andet. Det virkelig smarte ville i virkeligheden være at udnytte ventetiden til at holde pause!
Shift-tasking nedsætter din IQ
Multitasking hos mennesker eksisterer altså ikke. Du kan måske være hurtig til at omstille dig fra én opgave til en anden, så du konstant hopper fra én ting, til den næste og tilbage igen. Rundt og rundt i et konstant ræs, men du laver reelt kun én ting ad gangen. Der er i virkeligheden tale om shift-tasking.
Alle disse spring mellem forskellige opgaver trætter din hjerne og er hamrende ineffektivt, så det er ikke så mærkeligt, at du føler dig udmattet, efter nogle timer på den måde.
“Every single time we switch there is a cost. It’s draining. It’s taking longer to do the same thing.”
— Dr. Sahar Yousef, Cognitive Neuroscientist, UC Berkeley
Jo mere du skift-tasker, desto mere trætter du din hjerne, og dét i i sådan grad, at det påvirker både din hukommelse og din IQ, hvis det står på i længere tid. Efter kort tid begynder du også at lave fejl. Træthedsfejl som du ikke ville lave, hvis du var frisk i hovedet. Derfor bliver det ekstra vigtigt at huske pauserne.
Switch-tasking er en tidsrøver
Shift-tasking kaldes undertiden switch-tasking. (På et tidspunkt kommer der vel et fast udtryk?) Det er en tidsrøver, og det er ineffektivt. I modsætning til hvad du sikkert både føler og tror.
I videoen her gennemgår Dave Crenchaw en helt enkelt øvelse fra bogen “The Myth of Multitasking”. Det er en øjenåbner, der giver dig syn for sagn, og de 5 minutter er godt givet ud.
Husk pauserne
Indtil en vis grænse har hjernen en forunderlig og fantastisk evne til at fikse sig selv, hvis den altså får ro til det. Men det kræver, at du holder pauser. Rigtige pauser, hvor hjernen får lov at passe sig selv og gøre det, hjerner nu en gang skal gøre. Pauser hvor du lader tankerne flyve, stirrer ud i luften, tænker på ingenting, dagdrømmer.
Ikke noget med mail, Facebook eller tilsvarende. Væk fra alt det opmærksomhedskrævende. Gerne udenfor. Ud at gå en tur, sidde på en bænk, stirre ud i luften, kigge på verden.
Det kan man ikke gøre så tit i løbet af arbejdsdagen – hvis du kan, så gør det endelig – men så kan man gå hen og hente en kop kaffe, vende blikket væk fra pc’en og telefonen, tale med en kollega, dele en sjov historie eller noget andet. Bare hjernen får et break fra konstant at være på. Husk pauserne!
Jeg kan kontaktes via mail: anette@fiibii.dk eller telefon: 9399 4371
Du kan også bruge kontaktformularen – sikrere end en papirflyver