Glæden i hverdagen

Der er skrevet og forsket meget i hvordan, hvordan man bliver gladere og får mere glæde ind i sin hverdag. Fællestrækkene er, at handling giver forvandling. Du skal altså gøre noget, noget andet end du plejer.

Det er også forskelligt, hvad der virker for den enkelte, så du skal finde ud af, hvad der gør dig glad.

Hvis du er syg, deprimeret, har selvmordstanker el.lign. skal du søge kvalificeret, sundhedsfaglig hjælp:
Kontakt din læge, lægevagten, akuttelefonen eller Livslinien (tlf. 70 201 201)

Hvis du “bare” er almindeligt trist, ked af det, har hverdags-blues eller er småutilfreds med alting, så prøv at hænge på her. Måske er der noget, du kan bruge?

Happiness is a State of Mind – Glæde en en sindstilstand

Man kan vælge glæden – både vælge til og vælge fra. Er du kommet til at vælge glæde fra i dit liv? Hvis det sker for længe, kan det blive rigtig svært at komme op ad det sorte hul igen, men altså: du kan vælge mere glæde i hverdagen til.

Det allerførste man kan prøve, er simpelthen at vælge at være glad(ere). Bare tage en beslutning om, at nu bliver det bedre. Tving dig selv til at smile. “Fake It, ’till You Make It.”

Find mere glæde i hverdagen igen

Nu er det ikke sikkert at viljen alene gør dig gladere, og så er der også nogle små hverdagsting, som har vist sig at gøre en forskel

I de følgene afsnit er der forslag til forskellige aktiviteter, du kan prøve. Du skal ikke nødvendigvis gøre det hele på én gang (men du må godt). Men du skal praktisere de valgte aktiviteter gennem en periode på 5-6 uger.

Inden du går i gang, vil det være en god ide, at tage en temperaturmåling på dit humør, din glæde. Og igen når perioden er slut. Du opfinder selv din skala, men noget med fra 1-5 eller 1-10 er helt fint. Ingen grund til at gøre det indviklet.

1. Udvis taknemmelighed

Vær taknemmelig og sæt pris på dét, du har. Det lyder let nok, men måske ikke hvis dit liv lige nu er meget svært. Men nu har du jo klikket ind på min side her, så alligevel. Alle har ét eller andet. Noget de er gode til. Noget der er pænt.

Prøv at lave en taknemmeligheds-dagbog. Skriv i en dagbog eller et noteshæfte, og skriv i hånden – ikke på din telefon, tablet eller pc.

Selvom det måske føles akavet i begyndelsen, så gælder ordsproget “øvelse gør mester” også her. Du skal finde 3 ting i løbet af dagen, som du vil skrive i din dagbog om aftenen. I begyndelsen vil det måske være lidt trivielle ting, men jo mere du træner din taknemmelighedsmuskel, desto stærkere bliver den.

Teorien bag taknemmelighedsdagbogen er, at hvis man vælger at fokusere på glæden i hverdagen, får man mere glæde i hverdagen.

2. Vær social

Mennesket er et socialt væsen. Vi har brug for andre mennesker, for at være i kontakt med nogen. Dele vores tanker med nogen. De senere år har vist, at ensomhed påvirker sundhedstilstanden og livslængden på niveau med fx alkohol og rygning.

Der er rigtig mange, yngre som ældre, der ikke rigtig laver noget sjovt sammen med andre. Aktiviteter for fornøjelsens og samværets skyld. Ud at spise, i biografen, i teateret, til koncert, på museum… Noget der er rent lystbetonet. Noget unyttigt, som Dronningen sagde i en nytårstale.

Vi har brug for det. Vi behøver det. Især hvis vi vil have mere glæde i hverdagen.

3. Praktiser mindfulness

Åh, hvor bliver jeg træt, når jeg læser om mindfulness, men hvis man nu oversatte det til nærvær eller nærværende: Man koncentrerer sig om det, man laver, mens man gør det. At man ikke har sine tanker på alt muligt andet. At man lytter opmærksomt til dem, man er sammen med, at man laver én ting ad gangen. At man lægge telefonen væk, og ikke hele tiden har næsen i sin tablet, mens man taler med børnene, lægger købmandsvarer på plads og laver aftensmad.

Gå ud i haven, parken, skoven. Mærk luften, solen, vinden. Lyt til fuglene, hundene, børnenes leg. Se, lyt, mærk. Vær til stede i nuet.

Mange finder stor glæde og hjælp i meditationsteknikker. Men du kan også bare begynde med at gå en tur uden din telefon i hånden eller musik i ørerne.

4. Bevæg dig

Bevægelse gør en masse godt for kroppen og hjernen. Det behøver ikke være hård motion. En gåtur, en cykeltur, crazy-dans hjemme i stuen til din yndlingsmusik. Selv støvsugning, gulvvask og græsslåning tæller. Bare væk fra skrivebordet eller sofaen. Bare en halv time om dagen, evt. bare nogle minutter ad gangen.

Det styrker dit kredsløb, din fordøjelse, dit bevægeapparat, din ryg. Og det giver din hjerne og dine øjne en pause fra alle skærmene.

Det fantastiske ved fx en gåtur er, at det ikke kræver særligt udstyr, forberedelse eller at du tager et bestemt sted hen. Det kan foregå nårsomhelst og hvorsomhelst. Vi er skabt til at gå, alle (der ikke har fysiske begrænsninger i bevægeapparatet) kan gå. Man skal ikke gøre det på nogen bestemt måde, så hjernen får ro, mens vi går.

Hvis du kan lokke én med på tur, så har du jo lige kombineret to aktiviteter: vær social og bevæg dig.

5. Tænk og tal pænt til og om dig selv

Vi kender alle til det med at slå sig selv oven i hovedet med alt det, man gjorde forkert, glemte, ikke lykkedes med, dummede sig med, sagde af pinligheder osv. Men det var jo bare én ting eller én situation. Det siger ikke en dyt om, hvor god, pæn, sød, rar, hjælpsom, dygtig, klog du ellers er. Så lad det fare. Verden går videre, i morgen er det en anden der kommer til træde i spinaten.

Tal til og om dig selv, som du vil til din bedste ven. Mind dig selv om alt det, du er god til. Også gerne alt det på overfladen (udseendet), selv om det der virkelig tæller, er det indre: hvor sød, hjælpsom, venlig du er. Men tænk først og fremmest på, hvor fantastisk du er. Der er kun én dig i hele verden. Du er unik og værdifuld, blot fordi du er til.

Vi er alle sammen summen af noget positivt og noget negativt. Du må godt fokusere mest på det gode og se lidt bort fra det andet. Vi falder alle sammen –- alle –- igennem fra tid til anden. Lær at sig pyt, rejs dig op, løft hovedet og gå frisk videre.

De sociale medier

Vi kan jo også lige standse op og se, hvad det egentlig er for “perfekte standarder”, vi måler os op selv imod.

Hvis du måler dig selv op mod det, du ser på tv, video, billeder, SoMe. Glem det! Det hele er photoshoppet, og der er lagt forskønnelsesfiltre på. Det er fiktion. Det tæller ikke. Det er virkeligheden, der tæller. Hverdagen. Om du er en god ven, kollega, kæreste.

Nye undersøgelser viser, at hvis man skruer ned for (eller forlader) de sociale medier, så påvirker det selvopfattelsen og trivslen positivt.

6. Vær venlig og hjælpsom

Prøv at gå smilende ud i verden. Hvis vi møder én, der smiler til os, kommer vi næsten altid til at smile tilbage. Det er vores natur, og når vi smiler, bliver vi gladere. Både selv, og dem vi smiler til. Du kan være smilet på en andens vej, og starte en varm, positiv bølge.

De små ting i hverdagen betyder mere, end man lige tror. Hold døren for nogen, sig “tak” hvis nogen holder døren for dig. Hvis én taber noget, så hjælp med at samle op. Hold tilbage, hvis nogen skal over gaden. Hvis én på togstationen ser ud til at have miste orienteringen, spørg om der er noget du kan hjælpe med.

7. Prøv eller lær noget nyt

Vi bliver gladere, når vi udforsker og udvider vores verden. Tænk på barndommen og ungdommen, hvor vi konstant lærer nye ting og færdigheder og fylder ny viden på. Prøv at huske din egen stolthed, da du havde lært at cykle, svømme, køre bil, tale engelsk, strikke, slå søm i. Det er den glæde, vi skal holde fast i eller finde tilbage til.

Måske er det på tide, at lære et eller andet nyt? Hvad med at lære at tale græsk, danse tango eller spille trommer? Eller prøve en ny aktivitet? Stand-up Padle eller Padle tennis?

Det kan også bare være at køre en tur til et nyt sted, en ny by, et nyt museum, gå til koncert eller tilsvarende. Men gør noget, det gør din hverdag en lille smule større, giver lidt mere glæde i hverdagen. Måske kan du endda lokke din kæreste – eller kollega eller nabo – med til din nye aktivitet?

Sandsynligheden for at man holder ved en ny aktivitet stiger, hvis man har aftaler med nogen, og så kan man igen lige kombinere et par af de glædeskabende aktiviteter: Lær nyt & Vær social.

8. Styrk din resiliens

Resiliens (evnen til at tilpasse sig forandring) er den evne, vi skal bruge, når virkeligheden rammer os, og alle vores fine planer, idéer og projekter forsvinder ud i den blå luft. Det er en evne, vi kan opøve og træne, men omvendt er det også en evne, der kan blive overanstrengt og udmattet. Nogle har let ved at ryste fjerene på plads og komme videre, mens andre har sværere ved det.

Hvis vi hele tiden skal tilpasse os modgang og forandringer, så bliver resiliensen brug op. Så falder vi til sidst, når virkeligheden langer ud efter os. Derfor skal vi finde nogle strategier, så vi ikke tager det så tungt. Eller så vi ved, hvad vi skal gøre for at komme os igen.

Vælg din strategi efter situationen

Som mennesker har vi alle sammen flere strategier med i bagagen, og det kan være forskelligt hvad man vælger i den enkelte situation, og hvad man har som rygmarvs-reaktion.

Skal du altid være den stærke elefant, der kan bære alting? Kunne du være mere som kamæleonen og tilpasse dig den nye situation? Eller sno dig lidt udenom? Du kunne også være en struds og stikke hovedet i busken, og se om det måske går væk? Eller slet og ret vælge harens “våben” og stikke af?

Motionér din resiliens

Hvis du vil styrke din resiliens, kan du bringe dig selv i situationer lidt uden for din “comfort zone”, og så øve dig i at være i situationerne på en hensigtsmæssig måde for dig. Kan du tilpasse dig til situationen, så du kan holde ud at være der uden at blive vred eller gå i panik, eller er du nødt til at gå hjem igen?

Hvis din resiliens er brugt op, hvordan får du den så tilbage? Nogle løber en tur, går til boksning, spiller trommer, hugger brænde eller noget andet fysisk. Andre arbejder mere med yoga, meditation eller terapi, altså mere psykisk. Andre igen skal ud i haven, skoven eller til stranden. Ud i naturen og blive blæst igennem. Du skal finde din egen metode, så du kan få mere glæde i hverdagen, ladt batterierne op og få din resiliens tilbage.

9. Sæt dig et mål

At sætte et mål, kan hjælpe dig til at føle dig gladere og mere motiveret. Det giver en følelse af at have styr på det, og det kan anspore dig til at fortsætte. Dit mål kan være hvad-som-helst. Intet et for stort eller for småt. Det afhænger af, hvor du er i dit liv lige nu.

For have en effekt skal mål være meningsfulde og motiverende. Det kan være store mål, som ligger lidt ude i fremtiden – fx et mål for din karriere, eller at du vil flytte et andet sted hen. Eller det kan være noget, du hurtigere kan komme i gang med – en hobby, et mindre projekt eller nye vaner.

Uanset hvad, er det vigtigt, at det mål du sætter dig, er realistisk og opnåeligt. På vej mod det endelige mål, er det en god idé at have nogle delmål, som du kan fejre undervejs og ikke kun fejre endemålet.

Når du har sat dit mål, så er der tre ting du skal tænke over samtidigt:

1. Hvad er det første/næste skridt du skal tage?
2. Hvornår vil du gøre det?
3. Hvordan vil du sikre dig, at det kommer til at ske?

10. Find mening – vær en del af noget større

Hvis man generelt er lidt trist og har svært ved at finde ind til glæden, finder mange stor tilfredsstillelse ved at være en del af noget større. At arbejde med noget, der har et højere formål. Det handler om, at lade være med at bruge så meget tid på sin egen navle, få lidt udsyn.

Det kan være selve arbejdspladsen (fx en velgørende organisation), det kan være det konkrete arbejde (typisk “noget med mennesker”, men næsten alt arbejde kan ses i en større sammenhæng), eller det kan være en fritidsaktivitet (fx frivilligt arbejde, politik eller religion/spiritualitet).

Frivilligt arbejde

Der er masser af frivillige organisationer og aktiviteter i alle kommuner i landet. Vi er Forenings-Danmark. Det handler om at finde mulighederne. Hjemmesiderne hos Friluftsrådet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde eller Kultunaut er gode steder at starte, hvis du vil finde en forening i din kommune. Dit lokale bibliotek kan også hjælpe.

Har du fået mere glæde

Når du har praktiseret (nogle af) de nævnte aktiviteter kontinuerligt gennem 5-6 uger, så er det tid til at mærke efter, hvordan det går med glæden.

Lav en ny temperaturmåling, efter samme skala som tidligere, og læg mærke til forskellen. Har du fået mere glæde ind i hverdagen? Er du selv blevet gladere? Er dine nærmeste?

Mit håb er, at du har fundet lidt mere glæde, for der skal i virkeligheden ikke så meget til. Det vigtigste er, at man flytter sit fokus og bruger noget energi på noget andet end sin egen tristesse.

Hvis du vil have mere glæde

Denne artikel er et koncentrat af en meget længere artikel, jeg har skrevet om glæde i hverdagen. Der kommer jeg med mange flere konkrete bud, flere eksempler osv. Hvis denne artikel, har givet dig lyst til mere, vil jeg foreslå at du læser den lange artikel også.

Hvis du derudover vil arbejde videre på egen hånd, kan du let finde inspiration mange forskellige steder.