Værdier og arbejdsliv

Mange mennesker benytter de længere ferier til at gøre status over deres værdier og arbejdsliv. Og sommerferien er typisk årets længste ferie, hvor man virkelig kan få lagt afstand til hverdagen og arbejdslivet.

Det er også her, man har tid til at mærke forskellen på arbejde og ferie. For rigtig mange er forventningen om friheden i ferietiden dog langt større, end realiteten viser sig at være.

Rigtig mange bruger de første dage på overhovedet at blive i stand til at holde fri. Det er ikke unormalt, at man har lagt ekstraordinært mange arbejdstimer i ugerne op til ferien, og det har tæret på det personlige overskud. Dvs. at man bruger de første feriedage på bare at geare ned og komme til hægterne.

Restitution på ferien

I flere år slog det aldrig fejl for mig: jeg fik en alvorlig forkølelse, en halsbetændelse eller måske endda influenza, når ferien begyndte. Alt det jeg måske havde undertrykt den foregående periode, boblede lystigt op til overfladen, fordi jeg nu ikke længere skulle bide tænderne sammen og passe mit arbejde.

Hvis jeg havde været så letsindig at planlægge at rejse i den første ferie-weekend, kunne jeg godt tro om igen. Eller hvis jeg også her bed tænderne sammen, så lå jeg i hvert fald syg de første dage på feriedestinationen. Sådan skal det jo ikke være.

Og når ferien nærmede sig sin afslutning, fik jeg altid et alvorligt tilfælde af “Nu-er-ferien-lige-straks-slut”-blues. Jeg var virkelig trist og deprimeret, de sidste dage af min ferie. Dvs. at hvis jeg “kun” havde 3 ugers sommerferie, så havde jeg måske reelt ferie i 8-10-12 dage.

Restitution før ferien

Det gik først over, da jeg begyndte at planlægge mine ferier anderledes. I begyndelsen satte jeg simpelthen den første ferieuge af til bare at sove og restituere.

Det ændrede sig så igen, da jeg blev bedre til at planlægge mine arbejdsuger op til selve ferien. Jeg begyndte at trappe arbejdstimerne ned, så jeg havde et par korte (normale) arbejdsuger, og måske et par korte arbejdsdage i den sidste uge. (Det hjalp også på overarbejdskontoen.)

Jeg har desuden lagt mærke til, at flere og flere lægger deres ferie “skævt”, dvs. fra onsdag til onsdag. Det har mindst to fordele: man slutter arbejdsperioden med en kort uge, så man ikke er så stresset op til feriens begyndelse. Og man begynder den næste arbejdsperiode med en kort uge, så det ikke bliver så barskt at starte hverdagen op igen.

Da jeg på et tidspunkt fik mulighed for at kombinere de gode nedtrapningsvaner med at samle 4-5 uger sammen til sommerferien, fik jeg i hvert fald 3 ugers rigtig ferie. Men jeg holdt stadig ferie FRA mit arbejde.

Men hvad nu, hvis vi vendte det hele på hovedet? Hvad nu, hvis vi arbejdede på en måde, så vi ikke trængte så hårdt til ferie? Hvis vi ikke skulle holde ferie FRA noget (vores arbejde, vores hverdag), men holdt ferie fordi vi skulle HEN TIL noget? Et feriemål, en aktivitet, en begivenhed.

En hverdag man ikke vil væk fra

Kunne man forestille sig, at man havde et arbejdsliv, som var så dejligt, at man ikke havde den samme trang til at komme væk fra det i ferien? Så det at holde ferie blev at spørgsmål om at udvide sit liv, ikke flygte fra sit arbejde.

Især unge og yngre mennesker er gode til at rejse HEN TIL noget. Det handler måske primært om, at der endnu ikke er så mange forpligtelser? At ansvaret på jobbet ikke er så stort at det tynger i hverdagen? At man er under uddannelse, og dermed har lange ferier langt op i 20’erne? Det er i hvert fald noget af det, jeg kan genkende fra mit eget, yngre jeg.

Hvad er dine værdier for et godt arbejdsliv

Hvis arbejdslivet skal være så rart, at man ikke har brug for en pause, skal der være god overensstemmelse mellem dine personlige værdier og arbejdslivet. Og her kommer et rigtig svært spørgsmål: Hvilke værdier er vigtige for dig i forhold til dit arbejdsliv?

Nogle af de værdier, som typisk tillægges “det at have et arbejde” er disse:

• Tryghed: Det er rart at vide, at der kommer en lønudbetaling hver den første, så jeg kan betale husleje, mad osv. Stabil arbejdstid og stabil indkomst (fx i en overenskomstansættelse). Selve jobbet er ikke så vigtigt. Arbejdsbetingelserne er vigtige.
• Forsørgelse: Jeg skal kunne forsørge mig selv/min familie og gerne tjene mere og mere over tid. Derfor acceptere jeg også at arbejde meget. Lønnen er vigtig.
• Fleksibilitet: Jeg vil gerne kunne bruge min tid på andet end arbejde i perioder, men arbejder gerne meget i andre. Arbejdsbetingelserne er vigtige.
• Frihed: Jeg vil gerne selv kunne bestemme over min arbejdstid og mine arbejdsopgaver (fx som freelancer, projektansat eller selvstændig). Det forudsætter der er styr på økonomien og balance mellem indtægter og udgifter. Selvstændigheden er vigtig.
• Fællesskab: Arbejde sammen med andre, i et kollegialt fællesskab, i et team. Arbejdsformen er vigtig.
• Karriere: Det er vigtigt at gøre karriere. Jeg vil gerne have en god titel og en god løn, og stige i graderne. Jeg vil have et job der imponerer andre (fx direktør eller advokat). Stillingsbetegnelsen er vigtig.
• Formål: Det er vigtigt at gøre en forskel, fx i en organisation (NGO eller politisk), eller en bestemt stand (fx lærer, læge, sygeplejerske, politibetjent). Arbejdsstedet er vigtig.
• Selvrealisering: Udnytte mine unikke talenter, vokse i jobbet, udvikle mig. Arbejdsopgaverne er vigtige.

Flere af værdierne kan lappe over og kombineres — og du har måske nogle andre. Men du kan ikke kombinere dem alle sammen, fx Tryghed, Fleksibilitet og Frihed. Her må du vælge, hvad der er vigtigst, hvor tryghed og frihed repræsenterer de to yderpunkter, og fleksibilitet befinder sig derimellem.

Når du skal afklare, hvilke værdier der er de vigtigste for dig lige nu, kan du finde hjælp i det skema, der ligger til download her.

Vælg et arbejde, der passer til dine værdier

Personligt har jeg haft svært ved at finde — og indrømme — hvad der er min vigtigste værdi for mit arbejdsliv. Det er frihed! Ubetinget!

Når jeg har haft et job, hvor min frihed — mit personlige handlerum — har være begrænset, så er jeg blevet mere og mere desperat, mere og mere ked af det, mere og mere stresset.

Penge, omdømme, tryghed er ikke vigtige for mig. Frihed, formål og selvrealisering er, med frihed på den absolutte førsteplads. Det er en erkendelse der er kommet til mig sent, for formål og selvrealisering har også været vigtige parametre for mine jobvalg. Det har også været sådan, at jo længere tid jeg har været i et job, desto større frihed har jeg “optjent”, men på et tidspunkt, så kommer begrænsningerne til at fylde for meget.

Værdierne kan ændre sig over tid

Du har ikke nødvendigvis de samme værdier, gennem hele dit arbejdsliv. På tidpunkter er trygheden og forsørgelsesgrundlaget måske vigtigere, mens fleksibilitet og selvrealisering dukke op på andre tidspunktet.

Derfor er det godt med jævne mellemrum at afklare med sig selv, om det job, man har lige nu, stemmer overens med de værdier, man har lige nu. Og hvis ikke de gør det, er det måske på tide at gøre noget ved det? Inden du får stress.