Kedsomhed – Boreout – i jobbet

Stress kan have mange årsager, og de kan være forskellige fra person til person. Den mest udbredte opfattelse er, at stress skyldes, at man har for meget at lave i for lang tid. Enten på jobbet, privat eller begge dele. Men der er flere nuancer, og flere taler nu om kronisk kedsomhed (Boreout) på jobbet som en årsag til stress.

Vi har længe talt, at udbrændthed (Burnout) er årsag til stres. At man simpelthen brænder ud i sit arbejde. At man lægger så meget hjerteblod, energi og tid på arbejdspladsen, at man brænder sit lys i begge ender, og til sidst ikke kan mere. Man har ikke mere at gi’ af. En variant heraf er at være fastbrændt. At man føler sig fanget ind af opgaverne og arbejdstempoet, og ikke kan se nogen vej ud af det. Begge dele fører til stress, livskriser, sygemeldinger og ofte også job- eller karriereskifte.

Kedsomhed – Boreout

I nyere tid har man så fået øjnene op for, at kedsomhed (Boreout) også er en stressfaktor. Generelt opfattes kedsomhed som tegn på, at der ikke er nok at lave. Man vil derfor forsøge at give kollegaen eller medarbejderen flere opgaver. Men det er den forkerte kur. Det egentlige problem er, at der ikke er nogen udvikling, eller at man ikke bruger sine kompetencer nok. Derfor har man i virkeligheden brug for nogle andre opgaver.

I 2018 lavede Fagforeningen Krifa sammen med Institut for Lykkeforskning en undersøgelse af danskernes mestring i arbejdslivet: God arbejdslyst Index 2018: Det hele menneske på arbejde. En af undersøgelsens konklusioner er, at man kan blive syg af at kede sig for længe, helt ligesom man kan blive syg af at have travlt i for lang tid.

Undersøgelsen definerer kedsomhed (Boreout) som det at have flere kompetencer end krav fra sit arbejde, og udbrændthed (Burnout) er så det modsatte; flere krav end kompetencer. Når der er en god balance mellem krav og kompetencer, oplever man størst arbejdslyst.

Kedsomhed er tabu

Der er prestige i at have travlt. For hvis man har travlt, må man jo være vigtig, og det giver status. Jeg vil påstå, at der ingen modsætning er mellem at kede sig og have travlt. Ofte skyldes det netop travlheden, at man keder sig. Fx hvis der er tale om meget rutineprægede opgaver, opgaver man måske i virkeligheden er overkvalificeret til, eller hvis der hele tiden er ventetid. Men kedsomhed er et tabu, og vi har så mange udtryk, der fastholder kedsomhed som tabu. Ordsprog som “intelligente mennesker keder sig aldrig”, eller Jantelovens bud “du skal ikke tro du er mere/bedre/klogere end os”.

Det er på ingen måder let, at tale om kedsomhed i jobbet. For har man så overhovedet det rigtige job? Risikerer man så ikke at blive fyret? Tankemylderet står i kø, og derfor er det flovt at indrømme, at man keder sig på arbejdet. Især hvis man har gjort det længe. Følelsen af at hverken chefen eller kollegerne rigtigt har brug for én, og at man ikke har udrettet noget af værdi i lang tid. Det er let at føle sig som en fiasko. Især når arbejdet for mange er en vigtig del af identiteten. Hvis man så ikke har lavet noget på arbejde – har man så mistet sin identitet og betydning som menneske? Hvem ville opdage det, hvis man ikke mødte op på arbejde?

Kedsomhed og meningsløshed

I Krifas undersøgelse siger 32 procent, at de inden for den seneste uge har kedet sig på jobbet. Det er et fælles ansvar på arbejdspladsen at gøre noget ved problemet. Medarbejderen skal selv sige fra, og lederen skal være opmærksom, hvis en medarbejder viser tegn på at kede sig.

Boreout er typisk ikke noget, som opstår fra den ene dag til den anden. Hvis de spændende opgaver og udfordringer forsvinder på én gang, vil de fleste formentligt sige fra. Men hvis opgaverne forsvinder lidt efter lidt, opdager man det måske ikke, før meningsløsheden og kedsomheden har bidt sig fast.

Ofte forsvinder meningen og de motiverende opgaver langsomt pga. omorganiseringer, nye strukturer, nye kunder eller nye kolleger. Langsomt ændres på de forventninger, der er til den enkelte. Det er vigtigt at være opmærksom undervejs og sige fra i tide. Selvom 32 procent svarer, at de keder sig på jobbet, er det ikke ensbetydende med, at de alle er ved at udvikle Boreout.

Nedenfor er en liste med nogle af de tegn, som man skal være opmærksom på. Især hvis de viser sig konsistent over en længere periode:

• Man taler hele tiden om, hvor travlt man har
• Man holder mange, lange pauser væk fra skrivebordet
• Man lader som om man lægger mange timer på arbejdet
• Man laver private ting i arbejdstiden
• Man får det til at se ud som om man har mange møder
• Man deler sin opgaver op i små bidder for at få dem til at tage mere tid
• Man tager opgaver med hjem, men laver ikke noget på dem
• Man keder sig og er utilfreds med sine arbejdsopgaver

Flere tiltag

Det er helt normalt at spørge en leder eller kollega om noget ekstra arbejde en enkelt gang eller to. Men det bliver ydmygende, hvis man igen og igen står med følelsen af at skulle tigge om opgaver og udfordringer. At bryde ud af kedsomheden (Boreout) og skabe en god balance sker ved at arbejde på flere fronter. Men det er ikke noget, som den enkelte medarbejder kan ændre alene.

Tal med din leder

Man kan sætte ind fagligt ved at tale med sin leder. Forberedelsen består i på forhånd at finde eksempler på opgaver, som passer til kompetencer og udviklingsønsker. Det er vigtigt at huske, at forventninger og kompetencer udvikler sig over tid,. Derfor skal det faglige indhold løbende tilpasses både medarbejderens og virksomhedens forventninger. Forskningen viser, at Boreout især rammer dygtige medarbejdere, som hurtigt tilegner sig viden, og derfor også hurtigere risikerer at kede sig og savne udfordringer.

Tal med dine kolleger

Man kan gøre noget i forhold til kollegerne ved fx at danne teams, så opgaver og forventninger ikke hviler på en enkelte person. På den måde kan man forebygge, at nogle medarbejdere overbebyrdes, mens andre er understimulerede. Gennem godt samarbejde mellem kollegerne kan opgaver og forventninger flyde mellem medlemmerne af teamet, og man kan hjælpe hinanden. 

Gør noget selv

Endelig er der den personlige indsats. Man kan huske tilbage på, hvorfor netop dette job er attraktivt og genfinde meningen med arbejdet. Man kan også øve sig i at holde koncentrationen og modstå fristelsen til overspringshandlinger og til at udskyde arbejdsopgaver.

Hvis intet af dette hjælper, så er der jo også den mulighed simpelthen at skifte arbejde. I store organisationer kan det måske ske ved en intern rokade, men ellers må man finde en ny arbejdsplads. Den vigtigste opgave her er så at undgå at tage nissen med. Ellers sidder man bare i samme situation igen efter kort tid i den nye stilling.