
Forleden læste jeg i avisen, at arbejdsbevægelsen foreslår, at den kommende regering laver en flerpartsaftale omkring stressindsatsen. De foreslår, at man fokuserer på at gøre behandlingstilbudene ens i hele landet, og at man anerkender stress som en psykisk arbejdsskade. Desuden mener de, at staten skal betale for, at der kan komme stresskonsulenter ud og hjælpe i virksomhederne.
Undskyld mig, men jeg finder det SÅ provokerende. Hvad med at holde op med at behandle stress med “hæfteplaster” og begynde at behandle årsagerne til stress?
Hver uge sygemeldes tusindvis af dygtige og kompetente medarbejdere, blot fordi de passer deres arbejde. Hvis ikke vi stopper stressepidemien nu, kan vi godt glemme alt om merudbud af arbejdskraft, velfærdsforbedringer og lavere stigningstakt i pensionsalderen.
Selvfølgelig skal vi akut hjælpe dem, der segner under arbejdspresset; derom absolut ingen tvivl. Men det ægte, disruptive, mål må være bredere: Vi er nødt til at revolutionere vores arbejdsmarked, der i dag er indrettet fundamentalt forkert.
Det er ikke de ansatte, der pludselig er blevet skrøbelige. Det er rammerne, der bliver mere og mere urimelige. Basta!
Tornerosesøvn i 35 år
Vi står midt i et paradigmeskifte. Den kunstige intelligens – AI – er klar til at overtage læssevis af rutineopgaver og trivielt rugbrødsarbejde. Men i stedet for at bruge teknologien til at skære folk fra, burde vi fordele arbejdet bedre.
Hvorfor er 37 timer blevet et helligt tal? Kampen for kortere arbejdstid har sovet Tornerosesøvn siden 1990. Tænk over det: Vi har fået internet, smartphones og vilde teknologiske landvindinger, men vi knokler stadig efter en gammel industrinorm.
Vi har omsat effektivitet til travlhed frem for frihed. Det er en dårlig forretning for folkesundheden.
AI som exitstrategi
Vi betaler en svimlende høj pris for at fastholde status quo. 55.000 årsværk forsvinder årligt i stress-mørket. Det er mennesker, der ender i mestringsforløb og på dagpenge, mens deres familier presses økonomisk og psykologisk. Det er et kollektivt svigt, vi simpelthen ikke kan være bekendt.
Her kommer AI ind i billedet. Lad maskinerne overtage de trivielle opgaver, og lad os mennesker stå for kontrollen, kvaliteten og de bløde værdier.
Det kræver bare ikke 37 timer. Hvad nu hvis normen var 25-30 timer fordelt på fire dage? Det ville give luft i hjemmene og færre patienter hos læger og psykologer.
Farvel til alibi-opgaverne
Vi kommer heller ikke udenom at luge ud i selve arbejdets indhold. Vi bruger enorme ressourcer på opgaver, ingen nogensinde ser: analyser, rapporter og dobbelt-dokumentation, der udelukkende laves som “alibi”. Vi gør det, fordi vi “plejer”, eller fordi vi frygter en teoretisk forespørgsel om aktindsigt.
Det er helt bagvendt, når it-systemer eller rygdæknings-bureaukrati dikterer opgaverne. Hvis vi afskaffer de meningsløse rapporteringer, der ikke skaber værdi, kan vi høste gigantiske gevinster med det samme.
Og hvis nogen absolut insisterer på at fortsætte med de værdiløse flueben, så lad AI klare dem, så vi mennesker kan bruge kræfterne på kerneopgaverne.
Fire skridt ud af mørket
- Gør op med stress-skammen: Stress rammer individuelt, men det er et kollektivt ansvar. Det er systemet, der skal kureres på forkant, ikke medarbejderne på bagkant. Læs mere om hvorfor vidensarbejdere bliver særligt ramt i Vidensarbejdere og stress.
- Slip 37-timers dogmet: Sæt arbejdstiden ned. Lad os bruge vores teknologiske kapital på mere fritid og mindre arbejde.
- Afskaf pseudoarbejdet: Drop de meningsløse rygdækningsopgaver. Arbejde skal handle om værdiskabelse, ikke proces-alibier.
- Surf på AI-bølgen: I stedet for at frygte, at robotterne tager vores job, så lad os byde dem velkomne som vikarer, der endelig kan give os fri klokken 13.
Vi har muligheden for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv nu. Men det kræver, at arbejdsmarkedets parter vågner op og tør kæmpe for kortere arbejdstid og ikke bare fortsætte med at administrere stress.
Hvad venter vi på? Skal vi ikke snart se at komme i gang?
Vil du have det fulde billede? Læs mere om Vidensarbejdere og stress ➡️
Jeg kan kontaktes via mail: anette@fiibii.dk eller telefon: 9399 4371
Du kan også bruge kontaktformularen – sikrere end en papirflyver
