Overspringshandlinger – SÅDAN kommer du lettest forbi dem

Hvis du har svært ved at tage dig sammen til at gå i gang med en opgave, er du ikke alene. Faktisk er der mange, der har de samme ønsker, men som desværre ikke får gjort noget ved det:

Lad være med at stikke hovedet i BUSK’en!

BUSK-modellen

BUSK-modellen beskriver de 4 hyppigste årsager til, hvorfor vi udskyder opgaver og laver overspringshandlinger. Det gør vi, når opgaven er:

• Besværlig
• Uklar
• Skræmmende
• Kedelig

Hvad kan man så gøre ved det?

Besværlig

En opgave føles besværlig, når man ikke har kvalifikationerne eller selvtilliden til at løse den, eller hvis den er stor og kompleks.

Når man skal i gang med noget for første gang, kan det føles som en uoverskuelig og krævende opgave. Man har aldrig prøvet det før, så man har ikke et klart billede af, hvad man skal forvente eller gøre. Måske er man usikker på, om man overhovedet kan finde ud af det.

Det kan man håndtere på forskellig vis:

1. Gør opgaven mere overskuelig

Man kan starte med at gøre opgaven mere overskuelig ved at bryde den ned i mindre dele. Det er langt mere overskueligt at starte med en enkelt del, og så arbejde videre derfra.

Man behøver ikke have hele løsningen i hovedet, før man begynder på opgaven. Man skal bare finde et startsted, og så kan man arbejde videre derfra.

2. Opgrader dine kompetencer

Man skal måske opgradere sine kvalifikationer, så man er bedre klædt på til at give sig i kast med opgaven:

• Tag på kursus
• Læs en bog om opgaven
• Find hjælp og støtte i en gruppe, enten fysisk eller online
• Øve sig

MAn kan fx sagtens få erfaring med at skrive en rapport, uden at man behøver skrive det hele som det første. Man behøver måske heller ikke skrive hele rapporten færdig i første forsøg, men kan aflevere et godt udkast, som man får feedback på.

Uklar

Når en opgave er uklar, kan det være svært at komme i gang. For hvor skal man starte, hvis man ikke helt ved, hvad det egentlig er, man skal?

Løsningen er at definere opgaven bedre. Hvis andre har stillet opgaven, må man gå tilbage med sine spørgsmål, så der kan komme klarhed.

Man kan også – igen – bryde opgaven ned i mindre bidder, som også er med til at gøre det hele mere klart.

Man kan fx afklare:

• Hvem er målgruppen?
• Hvad er formålet?
• Hvad er de vigtigste punkter og konklusioner?

Man kan også definere struktur og arbejdsopgaver:

• Hvor lang skal rapporten være? (Tjek hvordan man plejer at gøre, hvordan så det ud sidste gang, spørg chefen)
• Hvilke grundelementer kan man bruge ? (Tekst, illustrationer, tabeller, grafer)
• Hvad er målgruppens forventninger?
• Hvad er deadline?
• Hvad er de første konkrete skridt?

Mange skriver en disposition, før de begynder at skrive. Det giver dem et bedre overblik og gør det tydeligt, hvad det er, de skal skrive.

Skræmmende

Det kan være skræmmende at give sig i kast med at skrive en stor opgave, og det kan være årsagen til, at man har svært ved at komme i gang.

• Måske har man dårlige minder fra sin skoletid om at få sine opgaver urimeligt hårdt bedømt?
• Måske er det frygten for at fejle, der holder én tilbage?
• Måske har man for høje forventninger til sig selv og opgaven?

Slap af og tag en dyb indånding. Lad os se på det:

1. At blive bedømt

Det er de færreste, der bryder sig om at blive bedømt, men det er en del af opgaven. Man kan prøve at sende nogle tidlige udkast til en kollega eller chef. Så man kan rette til, inden man har brugt for meget tid ud af et galt spor.

Det er ogs vigtigt, at man husker at adskille tekst/produktet fra éns person: bedømmelse af teksten er ikke en bedømmelse af forfatteren. De fleste vil bare gøre teksten bedre, så den dækker emnet bedre, når målgruppen bedre, og får jer alle sammen til at fremstå bedre.

2. At fejle

Ingen af os bryder os om at fejle, men det er en vigtig del af læringsprocessen. Det er de færreste, der skriver et mesterværk i første forsøg. Tænk på det som en iterativ proces, som hele tiden blive bedre.

3. Høje forventninger

Måske stiller man for høje krav til sig selv? Det første udkast af er sjældent særligt godt. Måske kan man sende et godt udkast – “version 0.8” – i review?

Hvis rapporten skal forbi chefgruppen eller en bestyrelse, inden den er godkendt, så send dem version 0.9, så du kan indarbejde deres kommentarer i den endelige version (version 1.0) uden at det blive irriterende. Og tro mig, det vil være en sensation, hvis de ikke havde rettelser, uanset hvor godt man har gennemarbejdet sit produkt.

“Du kan altid redigere en dårlig side. Du kan ikke redigere en blank side.”
Jodi Picoult

Kedelig

Lad os nu være ærlige; nogle opgaver er bare kedelige. De fleste vil hellere være kreative og opfindsomme, end de vil dobbelttjekke deres tekst for tegnsætning, stavefejl, usystematisk brug af stedord og fakta-fejl.

Heldigvis kan du gøre det sjovere for dig selv (eller i hvert fald mindre kedeligt):

• Gør det hyggeligt: Tag en kop kaffe og lyt til dit yndlingsmusik
• Gør det socialt: Løs opgaven sammen med dine kolleger
• Giv dig selv små belønninger undervejs og en gave, når du er færdig
• Gør det til en konkurrence: Giv dig selv point, hver gang du finder en fejl og prøv at slå din high score fra gang til gang
• Klap dig selv på skulderen, og smil over, at du har lavet et godt stykke arbejde, selv om det var hårdt