Kerneopgaven

Det er let at fylde sin dag og sin tid ud med alt muligt. Det gælder arbejdsdagen, men det gælder også på hjemmefronten. Men hvad er egentlig det vigtige – altså kerneopgaven?

Kerneopgaven på arbejdspladsen

Det er let at være den søde og hjælpsomme. Den der altid fikser printeren, når der er papirstop, mangler toner eller papir, hjælper de andre med it-problemer, opdateringer og netværk. Med mindre du er ansat som supporter, er det reelt ikke din opgave, og hvis det tager overhånd, har du ikke tid til dine egentlige opgaver.

Din hjælpsomhed understøtter de andres ”dovenskab”. For så svært er det jo heller ikke at hive fastkørt papir ud af printeren. Eller tømme kaffefilteret, opvaskemaskinen, papirkurven eller køleskabet. Eller samle ind til og købe gaver, arrangerer fredagsbar, julefrokost og sommerfest. Hvis du gør det hver gang, slipper de andre altid.

Hvad er kerneopgaven – din kerneopgave?

Kerneopgaven derhjemme

På privatfronten er det også let at fortabe sig i at hjælpe andre, leve op til andres forventninger, være det perfekte billede på en god kæreste, partner, ægtefælle, forælder osv.

Men hov, hvad er en god forælder egentlig? En der altid stiller op til forældremøderne, i fodboldklubben, arrangerer og koordinerer legeaftaler og bager kage og sørger for gluten-, sukker- og kødfri madpakker? Eller en der er nærværende sammen med familien, prioriterer tid med børn og partner over det meste andet? Hvad tror du børnene husker om deres barndom? At du var ajour med Aula og holdt hus og have snorlige, eller at I hyggede jer, spillede bold og spiste pandekager på en hverdag?

Hvad er kerneopgaven for dig?

Liden tue kan vælte stort læs

Når læsset vælter på arbejdet eller derhjemme, er det ofte fordi der er fyldt for meget på. Ikke af ond vilje, men fordi du er jo så god til ditten, så kan du ikke lige gøre datten? Men skal du altid sige ja til det?

Fokuser på kerneopgaven: Hvad er det allervigtigste?

Servicer kunderne/borgerne, men ikke dine kolleger. Med mindre altså du er ansat til det, så dine kolleger ér dine kunder. Sørg for dine børns ve og vel i form af nærvær, hygge, leg og gode måltider, og lad de andre forældre passe deres egen biks og hvad de nu synes er vigtigt og rigtigt. Dem om det. Du passer dit eget.

Vær mere til stede og mindre på Aula, SoMe og skærmene – verden overlever nok uden din tilstedeværelse hele tiden, med det gør din familie ikke.

Hvad er kerneopgaven egentlig

Hvis du ikke selv umiddelbart kan svare på det spørgsmål, så er det præcist dér, du skal tage fat.

Tal med din chef og dine kolleger. Hvad er din kerneopgave, hvad er de andres (eller afdelingens), og hvad stiller I op med det, der falder udenfor?

Afstem forventningerne om de usynlige, snigende opgaver.

Jeres familie – jeres prioriteter

Derhjemme skal I blive enige om, hvad det vigtige er i jeres egen lille familie. Hvad er kerneopgaven – lige nu? For det ændrer sig over tid i takt med at børnene vokser op, og familien bliver mere fasttømret. Tag snakken en gang i mellem, måske en gang om året.

Og bliv så enige om at skrue ned for alt det andet. Hvad så hvis der er nogle der skændes på Aula, eller bruger Aula til at hyppe deres egne kæpheste? Lad dem bare, det kommer jo ikke rigtig dig og jer ved. I behøver ikke være på Aula hele tiden. Slå roligt notifikationerne fra, og lad være med at videresende beskederne til jer selv eller hinanden.

Aaahhh. Kan du mærke skuldrene kom lidt ned?

Aftal med dig selv og din partner, at I ser på Aula 1-2 gange om ugen (fx søndag og evt. onsdag). Hvis noget er virkeligt vigtigt, så hører I det nok på anden vis også.

I får sikkert også allerede de samme beskeder flere steder? Ryd ud i det: Hvad er den primære kommunikationskanal til hvad?

De rigtige – eller bare dem der råber højest

De frelstes diktatur… meld jer ud af det. Det kommer ikke jer ved. De må passe deres egen familie. I passer jeres. Jo mindre I lader jer diktere af andre – der ikke er mere eksperter end jer, bare mere højtråbende – jo bedre tid får I til at finde jeres egen vej som familie.

Hellere lidt skidt i Paradis, end et rent Helvede… Der er ingen der bliver husket for at bo som i et boligmagasin, men alle husker hvor man måtte lege, hygge og have det sjovt. Hvor der var fest og farver, selvom – eller måske netop fordi – kopperne ikke matchede, sofaen var fra Ikea, og man fik frikadeller og saftevand til aften. Og hvor der altid var mad nok til at legekammeraterne kunne blive og spise med.

Det er jo lige det, der er kerneopgaven som forælder: Giv børnene en god, sjov, tryg barndom. De andre forældre må passe deres egen biks, men de bestemmer ikke hjemme hos dig.

Fokuser på dine kerneopgaver!