Er cirkulært arbejde kuren mod udbrændthed og stress?

I en tid hvor stress og udbrændthed slår flere og flere ud af arbejdsmarkedet, er der behov for at finde et nyt syn på arbejdskraft.

Siden den industrielle revolution har det været en udpræget tendens at se mennesket som en maskine. Eller et tandhjul i et stort maskineri. Dvs. man ser på den menneskelige arbejdskraft som noget, man bare kan forbruge. Og når den enkelte medarbejder “går i stykker” og ikke kan mere, erstatter man med en ny.

Det ensidige fokus på produktion, præstation og optimering, er hverken godt for mennesker eller for samfundsøkonomien, der bærer de sociale og økonomiske konsekvenser af maskine-tankegangen.

Næsten halvdelen af alle ansatte i den “industrialiserede” verden fortæller, at de føler sig udbrændte, og næsten tre fjerdedele oplever, at arbejdet påvirker deres mentale sundhed.

Arven fra Frederick Taylor: Derfor arbejder vi som maskiner

Udmattelse er en konsekvens af den måde, arbejdssystemet er organiseret på. Det er ikke en organisering, der er opstået tilfældigt. Den har dybe rødder i de strukturer, der har formet de moderne arbejdspladser.

Tankegangen kan spores tilbage til slutningen af 1800-tallet og den amerikanske ingeniør Frederick Taylor. Hans idéer banede vejen for moderne ledelse. Frederick Taylor øgede industriel effektivitet netop ved at behandle medarbejdere som maskiner: De blev målt, kontrolleret og optimeret.

Selvfølgelig har meget ændret siden Frederick Taylors tid. I dag ved vi langt mere om mental sundhed og menneskers arbejdskapacitet. Alligevel fungerer mange arbejdspladser stadig efter den samme logik: et snævert fokus på præstationer og mål.

Cirkulært arbejde: En ny måde at se arbejdet på

Det høje niveau af stress, mistrivsel og udbrændthed har fået flere og flere til at stoppe op.

I takt med den voksende bekymring over, hvordan jagten på profit udpiner klodens ressourcer, begynder flere at stille spørgsmålet: Gør arbejdspladserne det samme mod mennesker? Slider arbejdspladserne sine medarbejdere ned i jagten på produktivitet – uden tanke for de langsigtede konsekvenser?

Organisationspsykologien lægger vægt på motivation, engagement og trivsel som centrale drivkræfter bag præstation, men man overser lidt det afgørende spørgsmål: Hvad sker der med menneskers tid, energi, kompetencer og relationer, når de er brugt op på arbejdet?

Adskillige teorier bygger på, at de menneskelige ressourcer er uudtømmelige. De fokuserer kun på resultater, uden at tage hensyn til det oparbejdede underskud. Det bygger på den traditionelle – lineære – tankegang: “brug og smid væk”.

“8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile” rækker ikke

Man troede nok lidt, at “8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile” var nok: At mennesket kunne arbejde og yde sit bedste, bare der var nok tid til hvile og rekreation (“fritid”) i løbet af døgnet, uden hensyn til selve arbejdet og arbejdsdagen.

Det var måske nok, i en tid hvor arbejdet først og fremmest var fysisk. Men i takt med at mere og mere arbejde er vidensarbejde, og vi i dag kan være “på” 24/7, er det slet ikke nok. For hvordan opnår man hvile og restitution, når hjernen bare kværner videre efter arbejdstid?

Hvis der ikke er mulighed for at restituere og ”genoplade batterierne”, fører denne arbejdsmåde til udmattelse, afstandtagen og i sidste ende udbrændthed.

Men hvad nu, hvis arbejdet ikke behøvede at slide mennesker ned for at skabe resultater? Hvad hvis produktivitet og trivsel ikke var modsætninger, men dele af det samme system?

Hvad er cirkulært arbejde?

Kernen i cirkulært arbejde er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og virksomhedens resultater. At værne om medarbejdernes energi, kompetencer og relationer er hverken et personalegode eller et ”nice to have”; det er forudsætningen for varig produktivitet.

De 4 grundprincipper i cirkulært arbejde

1. Sammenhæng: Energi, kompetencer, viden og relationer er gensidigt afhængige
2. Genopbygning: Ressourcer er ikke statiske; de kan regenereres via læring og hvile
3. Organisering: Arbejdets ramme afgør om man opbygger eller nedbryder medarbejdernes ressourcer
4. Investering: Trivsel og udvikling er ikke en omkostning, men en bæredygtig forudsætning for produktivitet

Medarbejdere er mennesker; ikke maskiner

Tanken om at genopbygge medarbejdernes energi og kompetencer virker næsten revolutionerende i en arbejdskultur præget af mål, Key Performance Indicators og konstant præstation.

Genopbygning og regeneration er bare ikke en luksus, men bygger på en simple sandhed: Mennesker er ikke utømmelige ressourcer, som bare kan skiftes ud i det uendelige.

Arbejde kan dræne vores energi, opmærksomhed og helbred, nogle gange på måder, der tager flere år at rette op. Det har reelle omkostninger, hvis vi ignorerer det.

I praksis viser regeneration sig i den daglige ledelse. Beslutninger om arbejdsbyrde, autonomi, restitutionstid, anerkendelse og støtte afgør, om arbejdet driver rovdrift på mennesker, eller om det hjælper dem med at restituere og udvikle sig.

Kort sagt: Menneskelige behov og trivsel skal stå i centrum for måden, arbejdet bliver organiseret på. 

Du kan læse mere om vidensarbejdere og stress i min hovedartikel om netop dét emne.

Den regenerative arbejdsplads: Psykisk tryghed som fundament

Psykisk tryghed bliver ekstra vigtig. Regenerative arbejdspladser er steder, hvor mennesker kan sige deres mening, lufte bekymringer og tage rimelige risici uden frygt for bebrejdelse.

Her gør god ledelse for alvor en forskel. Virksomhederne må stille sig selv de svære spørgsmål: Bidrager den gældende ledelsespraksis til fravær, til at de ansatte går på arbejde selvom de er syge, og til høj udskiftning af medarbejdere? 

Eller understøtter de læring, udvikling og varig trivsel?

Når ledere og teams belønnes for trivsel, vil der være mindre stress, dygtige medarbejdere bliver, og virksomheden bliver et sted, man har lyst til at arbejde.

Så længe arbejdet er designet til maskiner med maksimeret output, vil udbrændthed være den mest forudsigelige konsekvens. På den anden side er det muligt at yde en stor arbejdsindsats på en sund og bæredygtig måde. Men det forudsætter, at arbejdet bliver tilrettelagt, så det både beskytter – og genoplader – medarbejderne.

Det handler i sidste ende om et valg: Vil vi fortsætte med at generere stress, eller vil vi indrette
et arbejdsliv, vi kan holde ud at være i længe? Cirkulært arbejde er ikke en utopi
– det er den eneste logiske vej frem, hvis vi vil beholde vores kloge hoveder.