Pas din egen biks

Pas din egen biks. På engelsk siger de Mind your own business eller None of your business. På dansk siger vi Bland dig udenom, Det skal du ikke blande dig i eller slet og ret Pas dig selv, når nogen overskrider vores grænser. 

Hvis vi altså overhovedet kan finde ud af at sige fra, og ikke bare lader os invadere af andre, indtil vi ikke kan holde det ud længere, og det ender i en konflikt helt ude af proportioner.

Sæt grænser

Jeg kan rigtig godt lide udtrykket Pas din egen biks. Først og fremmest markerer jeg mine grænser, men der er også lidt en omsorg i forhold til modparten. At de nok skal passe, men også passe på sig selv.

Allerhelst ville jeg sige: Kunne vi ikke aftale, at jeg passer min biks, og så passer du din? Jeg ville gerne bare blive inde hos mig selv, på min egen banehalvdel. Men det bliver for langt, ikke mundret nok. 

Budskabet er dog klart nok. Din egen biks er det eneste, du med nogenlunde sikkerhed kan kontrollere og styre. 

Hvad du vil sælge, hvem du vil sælge til, hvordan du vil du behandle dine kunder og dine konkurrenter. Hvornår du vil holde åbent, hvilke regler der gælder i din biks, samt hvad og hvem du overhovedet ikke vil have noget med at gøre.

Det betyder jo også, at du ikke har noget at sige inde i alle de andre butikker. Dér bestemmer de andre butiksejere.

Min biks, mine regler

Personligt taler jeg også om min kiosk, butik eller bolchebutik. Det er same-same, altså bare min biks. Den er kendetegnet ved at være, nå ja, min. Du kan passe din butik, og gøre lige hvad du vil derinde, men i min butik bestemmer jeg. 

Du kan selvfølgelig godt bestemme, om du overhovedet vil besøge min butik eller ej. Men i sidste ende er det mig der bestemmer, hvem der må komme ind. Og hvis du ikke opfører dig ordentligt, så kan jeg finde på at vise dig ud igen. Min biks, mine regler. Punktum.

Du har naturligvis samme privilegier i din butik. Men hvis dine varer eller meninger ikke tiltaler mig, så bliver jeg nok ikke ligefrem din bedste kunde. 

Nu har vi så etableret vores butikker. Jeg sælger bolcher. Nogle gange har jeg måske også lakrids, vingummi og chokolade. Men ikke noget, der er langt væk fra bolcher. Så kan det jo ikke nytte noget, at du kommer for at købe brød, bøger eller blomster. Det sælger jeg ikke. Du må gå et andet sted hen.

Ut a’ min kiosk

Du har naturligvis for længst regnet ud, at jeg taler om andet og mere end bolcher. Det er bare metaforer. For det med at passe sin egen biks, gælder om alt muligt andet også stort som småt.

Hvis flere mennesker passede deres egen biks og blev mere inde hos dem selv, så var der nok gennemgående både bedre stemning, bedre arbejdsmiljø og bedre trivsel.

Mit håb er, at mange flere – helst os alle sammen – blev bedre til både at passe og passe på vores egen biks, og blev bedre til at sige ut a’ min kiosk, når nogen opfører sig utidigt.