CV for Anette Nielsen, cand. mag.
Trivselskonsulent & stifter af FiiBii.dk
Introduktion

Jeg hedder Anette Nielsen. Jeg er cand.mag. og trivselskonsulent. Jeg ejer virksomheden FiiBii, websitet FiiBii.dk, og jeg skriver nyhedsbrevet STRESS NED (som dog pt. holder pause).
Jeg er cand.mag. i dansk og økonomi – suppleret med uddannelser og kurser i it & web, teamledelse, projektledelse, projektmetoder, facilitering oma.
Jeg har mere end 25 års erfaring som teamleder, projektleder, coach og konsulent, men jeg har også arbejdet med generel administration på flere arbejdspladser.
I 2024 etablerede jeg websitet fiibii.dk til min Trivselsblog og i 2025 etablerede jeg selve firmaet FiiBii.
Jeg kommer fra Esbjerg, men flyttede til København for at læse, og som så mange andre blev jeg boende, fik arbejde og blev gift. I 2009 flyttede min mand og jeg til mere rolige omgivelser på Midtsjælland.
Vil du vide mere om mit nuværende arbejde? Det kan du læse om på siden Få min hjælp eller på Om-siden
Min karriere før FiiBii
2017 – 2022: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST)
Jeg blev ansat som projektkonsulent (specialkonsulent) i Implementeringscenter for Told – ICT’s PMO til at supportere projekterne i Toldprogrammet, ét af de største offentlige it-programmer med en initiel budgetramme på over 3 mia. og en forventet løbetid på 8 år.
Jeg blev efter et par år agil coach (og chefkonsulent) i kontoret for Agil Ledelse og Metode, der både supporterede Toldprogrammet og arbejdede med hele styrelsens agile transformation. Jeg havde i den sidste del af ansættelsesperioden ansvaret for etableringen og udbredelsen af UFST’s udviklingsmodel.
Vigtigste resultater: Som projektleder har jeg lukket overflødige analyseprojekter, afsluttet projekt om etablering af Toldprogrammets referencearkitektur, ledet analysegruppe og udarbejdet indstillinger om behov for etablering af ny programorganisering.
Derudover har jeg arbejdet som agil coach og agent for den agile transformation, støttet kolleger i deres agile roller, sikret samarbejde med PMO om afrapportering, og med den samlede styrelse om agil organisering. Naturligvis ikke alene, men som en af de erfarne kræfter i en ung organisation har mit bidrag haft væsentlig betydning.
Endelig var jeg ansvarlig for Udviklingsmodellen i UFST; at opbygge, beskrive, visualisere og etablere den som et arbejdsredskab for alle medarbejdere i UFST’s projekter.
2016 – 2017: Orlov (karrierepause)
Selvvalgt og selvfinansieret orlov (karrierepause).
Jeg brugte tiden på personlig udvikling, kreative aktiviteter og på at reflektere over mit fremtidige arbejdsliv.
2014 – 2015: Uddannelses- og Forskningsministeriets IT (SFAG)
Ansat som projektleder (specialkonsulent), først i et barselsvikariat, men da vikariatet udløb, blev jeg fastansat.
Ansvarlig for udvikling, support og vedligeholdelse af DANS – Den Digitale Ansøgningsportal. DANS anvendtes af universiteterne i Danmark, hvor ca. 300 medarbejdere var daglige brugere, og ca. 100.000 studerende årligt søgte om optag på kandidatstudiet, bifag, åben uddannelse etc.
Hovedvægten af min tid gik med projektledelse af driftsvedligeholdelse og færdiggørelse af udestående opgaver fra selve udviklingen af ansøgningsportalen i samarbejde med universiteternes superbrugere.
Vigtigste resultater: Jeg skabte større gensidig systemforståelse mellem DANS og STADS (studieadministrativt system for universiteterne), både internt i kontoret og hos leverandøren. Jeg etablerede gode processer omkring samarbejde og kommunikation med interessenter, leverandører og aftagerorganisationerne, leverancestyring, testforløb og idriftsættelse.
2012 – 2014: Anniel Consult v/ Anette Nielsen
Konsulent og projektleder på kommunikationsopgaver: tekstproduktion, copywriting, versionering af bl.a. brugermanualer, produktion af websites o.lign.
2012: PFA Pension
Ansat som projektleder til videreudvikling af pensionssystemer og implementering af Prince2 som projektstyrinsmetode.
Min primære opgave som projektleder bestod i at formidle forretningens behov til it-afdelingen, så der kunne laves de nødvendige systemændringer for at tilgodese både de arbejdsprocesser og lovmæssige krav om præcise data og sporbarhed som den finansielle sektor er underlagt.
Vigtigste resultater: Jeg bidrog til implementering af Prince2 og oprettelse af skabeloner for projektdokumenter, så ledelsen kunne træffe projektbeslutninger på et veloplyst grundlag.
2005 – 2011: Københavns Universitet, Uddannelses IT
Arbejdede som delprogramleder og projektleder for projekter i programmet “KUrs07”, der skulle modernisere studieadministrationen på universitetet.
Programmet blev standset før tid pga. fusionen mellem KU, KVL og DFU. De vigtigste opgaver blev overført til programmet ”STADS – fælles praksis i fælles systemer”, hvor jeg dels var med i den kollektive programledelse, dels havde mine egne projekter som seniorprojektleder. I forbindelse med etablering af programmet blev jeg specialkonsulent.
Programmet bestod af både tværorganisatoriske forandringsprojekter og it-projekter. Programmet påvirkede ca. 500 daglige brugere, et par tusinde lejlighedsvise brugere og ca. 40.000 studerende (selvbetjening). Mit ansvar var bl.a. etablering af en stabil platform, konvertering af data fra det gamle system, opbygning af rapporter til ledelsesinformation, samt den samlede systemopsætning.
Det siger sig selv, at jeg ikke var praktisk udførende på samtlige af disse opgaver, men jeg var projektleder og programansvarlig for de projektgrupper, der udførte opgaverne.
Vigtigste resultater: Medvirkede til at professionalisere projektledelsen på KU ved indførelsen af Prince2 og MSP som metode, og medvirkede til at KU fik et sammenhængende systemlandskab, bedre datakvalitet og ensartede processer på det studieadministrative område. I den forbindelse blev der også nedlagt overflødige rutiner, der ikke længere tjente noget formål.
2001 – 2005: T-Systems
Arbejdede som projektleder på web-projekter (bl.a. hjemmesider til ministerier og offentlige myndigheder), herunder koordinering af ressourcer, kundekontakt og test.
Projektsekretær og –koordinator på et stort internationalt transaktionsprojekt med kunder i Danmark, Sverige og Tyskland.
Administrativ projektkoordinator med ansvar for tværgående projektplanlægning, ressourcestyring, kundekontakt, salgssupport, rapportering, timeregistreringer, fakturering oma.
Vigtigste resultater: Medvirkede til at opbygge et serviceorienteret PMO som Single Point of Contact for kunder, udviklere, sælgere, projektledere og øvrige kolleger.
1999 – 2007: Team Nielsen v/ Anette Nielsen
Selvstændig konsulent: Kommunikationsopgaver, skribent, produktion af hjemmesider (både content og teknik), oversættelse og udarbejdelse af brugermanualer.
Uddannelse, kurser og certificeringer
- Cand. mag. i dansk og økonomi fra Københavns Universitet, 1999
- Lederkurser
- Ledelse uden personaleansvar, Ledernes CompetenceCenter, 2019
- Lederudvikling for seniorprojektledere, Københavns Universitet, 2010/2011
- Teamledelse, Mannaz, 2008
- Kommunikationskurser
- Grafisk Facilitering, Mannaz 2018
- Kommunikationskursus – for projektledere og andre, Rovsing Management, 2012
- Projektlederkurser
- SAFe PMPO, certificeret 2018
- SAFe Agilist, certificeret 2018
- MSP Foundation, certificeret, 2007
- Prince2 Practitioner, certificeret, 2006
- Prince2 Foundation, certificeret, 2006
- Projektledelse 1, Mannaz 2005
- Projektledelse 2, Mannaz 2006
- Kravspecifikation, Mannaz 2006
- Test, Mannaz 2005
- Web-udvikler, 32 ugers efteruddannelse, 2001
Vil du vide mere om mit nuværende arbejde? Det kan du læse om på siden Få min hjælp eller på Om-siden
Kontakt Anette @ FiiBii
Ring 9399 4371 eller udfyld formularen. Jeg svarer hurtigt: senest næste arbejdsdag!
